Installation af overvågning udendørs

Sådan finder I det rette alarmanlæg til erhverv

Når I skal vælge det rette alarmanlæg til jeres virksomhed, er der mange forskellige faktorer, I bør overveje. I dette blogindlæg gennemgår vi nogle af de vigtigste aspekter, I skal have for øje.

Hvilke alarmanlæg kan I vælge?

At vælge alarmsystem kan være overvældende, da man gerne vil vælge rigtigt første gang. Når man kigger på internettet, ser man et hav af forskellige udbydere og alarmer. Men hvad er det rette for jer?

Vi har her en liste over fem af de mest populære alarmsystemer:

  • Tågesikring
  • Tyverialarmer
  • Låsesystemer
  • Adgangskontrol
  • Videoovervågning

1. Tågesikring

Tænk på det som en røgkanon til dit hjem eller virksomhed. Hvis nogen bryder ind, fyldes rummet hurtigt med en tæt tåge, så de ikke kan se noget. Det gør det svært for tyvene at finde værdier og stikker dem hurtigt på porten.

2. Tyverialarmer

En tyverialarm holder øje med dit hjem eller din arbejdsplads. Hvis nogen prøver at bryde ind, går alarmen i gang med en høj lyd og kan også sende besked til dig eller en vagtcentral. Det skræmmer tyvene væk og sikrer, at du hurtigt kan reagere.

3. Låsesystemer

Det handler om låse, der holder dine døre sikre. Det kan være alt fra en almindelig nøgle til moderne systemer med koder, kort eller fingeraftryk. Smarte låsesystemer gør det nemt og sikkert for dig at styre, hvem der kan komme ind.

4. Adgangskontrol

Adgangskontrol er en måde at styre, hvem der kan komme ind hvor. Det kan være på din arbejdsplads, hvor medarbejderne bruger et kort eller en kode til at låse op. Det sikrer, at kun de rigtige mennesker har adgang.

5. Videoovervågning

Kameraer, der holder øje for dig. De filmer, hvad der sker, så du kan følge med. Om det er for at forhindre indbrud, holde øje med udstyr eller have dokumentation, hvis der skulle ske noget. Det giver ro i maven at vide, at der er styr på det.

Identificér hvad der er vigtigst for jeres virksomhed

I har måske gået og tænkt på, om det var på tide at få integreret et alarmanlæg i jeres virksomhed. Vi vil her opridse nogle af de vigtigste områder, der er værd at overveje, så I kan finde det rette alarmanlæg til jeres erhverv.

1. Virksomhedens størrelse

Størrelsen på jeres virksomhed og dens bygninger spiller en stor rolle i valget af alarmanlæg. Et større område med mange døre og vinduer kræver flere sensorer og måske kameraer. Har I flere lokationer, kan det være en fordel med et system, der kan overvåge det hele samlet.

2. Sikkerhedsbehov og risiko

Tænk over, hvad der skal beskyttes, og hvor risikoen er størst. Har I særligt værdifulde ting som kontanter, udstyr eller data? Er der områder som lager eller serverrum, der kræver ekstra sikkerhed? Hvert erhverv er forskelligt, og jeres branche kan også have særlige krav til sikkerhedsniveauet.

3. Systemfunktioner

Overvej, hvad alarmen skal kunne. Skal den inkludere adgangskontrol, videoovervågning eller automatisk alarmering til en vagtcentral? Har I brug for at styre systemet via en app eller integrere det med andre systemer som lys og låse? Sørg for, at systemet matcher jeres behov.

4. Budget

Tænk over både opstartsomkostninger og de løbende udgifter til drift, service og overvågning. Vælg et system, der passer til jeres økonomi nu, men som også kan udvides, hvis virksomheden vokser.

Har I brug for hjælp til at finde det rette alarmanlæg?

Hos Sejer Security har vi mange års erfaring med både installation og rådgivning om alarmanlæg til erhverv. Når vi står for jeres adgangskontrol eller ADK-anlæg, er I sikre på en pålidelig samarbejdspartner med sikkerheden i top.

Hvis I har brug for hjælp til jeres kommende alarmanlæg, så tøv ikke med at kontakte os allerede i dag. Kontakt os på telefonnummeret 70 70 17 70 eller via mail på service@sejersecurity.dk. I er også velkommen til at udfylde vores kontaktformular. Vi ser frem til at høre fra jer.

Se seneste indlæg